Forsikringsbetingelser

P O L I C E B E T I N G E L S E R

§ 1.

OPTAGELSE AF SKIBE

Begæring om optagelse i foreningen indsendes til direktøren ledsaget af udførlige oplysninger om skibet.

Forinden optagelse i foreningen kan finde sted, må skib/motor besigtiges af for-eningen. Ved denne besigtigelse fastsættes forsik­ringstaksterne for skib/motor. Der udfærdiges en optagelsesrapport med de relevante oplysninger. Der skal være vagtalarm på broen og vandalarm i maskinrummet.

Forsikringstageren betaler halvdelen af de med optagelse forbundne udgifter.

§ 2.

GODKENDELSE AF SKIBSFØRERE

Alle skibsførere i foreningens skibe skal have gyldigt sønæringsbe­vis, og bestyrelsen skal i hvert enkelt tilfælde og efter sit eget skøn afgøre, om den anser vedkommende for egnet til at føre det pågældende skib, ligesom den, når omstændighederne taler derfor, kan inddrage en tidligere meddelt godkendelse.

§ 3.

UDSTEDELSE AF POLICE

Ved et skibs optagelse i foreningen udstedes der en police. Gyldig­heden af en sådan police er blandt andet afhængig af, om den for foreningen gældende vedtægt i et og alt er overholdt, samt at der ikke af foreningen er udstedt nogen ny police på skibet.

§ 4.

PRÆMIEN

1.

Forsikringsåret og regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december. Den årlige faste præmie samt dagpengepræmie betales i 4 rater kvartalsvis forud. Terminerne er januar, april, juli og oktober.

2.

Den årlige præmie for den af foreningen overtagne risiko aftales for et år ad gangen.

3.

Direktør og bestyrelse er berettiget til i samråd med reassurandørerne at fastsætte præmiesat­sen for hvert enkelt skib, samt aftale individuelle forsikrings­vilkår, selvrisiko m.m.

4.

Udover den årlige, faste præmie er foreningen, i henhold til vedtægternes § 2 stk. 3 og § 3 stk. 2, berettiget til at opkræve bidrag til reservefonden tillige med en årlig tillægspræmie i tilfælde af, at driftsresultatet viser underskud.

5.

Hvis et skib belaster foreningen særligt hårdt, er bestyrelsen bemyndiget til med øjeblikkelig varsel at forhøje dette skibs årlige forsikringspræmie.

6.

Hvis et skib i et regnskabsår ikke har belastet forsikringen, og der ikke foreligger rapporter om skader indtruffet indenfor dette regnskabsår, ydes en præmierabat på 25% af årspræmien til foreningen. Der ydes ikke rabat på reassurancepræmien. Erstatning for hærværk samt tyveri af skibsudstyr m.v., skal ikke berøre skibets præmierabat for skadefri sejlads.

7.

Dagpengepræmien for den overtagne risiko i henhold til vedtægternes § 1, stk. 6, er

kr. 2.000,- pr. mand p.a.

Minimumspræmie kr. 4.000,- pr. skib p.a.

§ 5.

FARTSOMRÅDE

Medmindre andet er aftalt, har skibet tilladelse til at be­sejle havne og farvande, indsøer undtaget, hvor det ifølge klasse og fartcertifikat har tilladelse til at sejle.

I alle tilfælde begrænses skibets fartområde dog af:

Mod nord:

I Atlanterhavet en linie trukket fra Kap Bauld på New Foundland, umid­delbart nord om Island, rundt Nordkap til østligst Kap Ka­nin.

I Stillehavet 50 N.B., dog tillades besejling på Nordamerikas vestkyst nord for denne breddegrad til vestligst 160 V.L.. Udeluk­ket fra besejling er øen Sachalin og den Sibiriske kyst med undtagelse af Vladivostock.

Mod syd:

48 S.B., dog tillades passage rundt Kap Horn og besej­ling af Falklandsøerne samt havne i Patagonien inkl. Ma­gellanstrædet.

Indenfor de anførte grænser er sejlads ikke tilladt:

a. På St. Lawrence Golfen (og tilsluttede farvande) in­denfor linierne Port Mulgrave - Port Hastings (Canso Strædet), Kap North - Kap Ray (Cabot Strædet) og Baie Comeau - Matane (St. Lawrence flo­den) i tiden 21/12 - 4/4.

Vest for linien Baie Comeau - Matane (St. Lawrence floden) til og med Montreal i tiden 6/12 - 4/4.

I den øvrige tid af året må St. Lawrence floden kun besejles til og med Montreal. Gennemsejling af Belle Isle Strædet er tilladt i ti­den 5/4 - 20/12.

b. På Amazonfloden ovenfor Manaos.

c. I det Assowske Hav og Donau i tiden 1/10 - 31/3.

d. I Hvidehavet indenfor en linie mellem Kap Sviatoi og Kap Kanin i tiden 1/11 - 11/5.

e. I Østersøen, nord for linien Stockholm - Lyserort i ti­den 15/1 - 31/3, nord for linien Hernøsand - Kristine­stad og øst for linien Wiborg - Narva i tiden 1/12 - 25/4. Direkte sejlads på Skt. Peters­borg efter 1/12 er dog tilladt, forudsat Kronstadt passeres for ud­gående senest 20/12.

De anførte havne med tilhørende distrikter må besej­les også i de tidsrum, i hvilke de gælder som græn­sehavne. Alle nævnte datoer regnes inkl.

Ved sejlads indenfor de under a - e undtagne områder og tidsrum holdes forsikringen automatisk i kraft mod bereg­ning af tillægspræmie. Det er dog en betingelse for denne automatiske dækning, at anmeldelse af sådan sejlads omgående tilstilles assurandøren.

§ 6.

OPLÆGNING

Under oplægning gives ristorno, når oplægningen varer mindst 14 dage. Ristornoen ydes med 50% af den i oplægningstiden påløbne faste årspræmie i de første 30 dage. Udover de første 30 dage ydes 75% ristorno.

Ved oplægning i længere perioder er bestyrelsen berettiget til at bestemme ristor-noens størrelse.

Ristorno ydes dog ikke, hvis et skib ligger under reparation efter havari, hvortil foreningen skal yde erstatning.

Under oplægning må skibet være forsvarligt fortøjet og under jævnligt opsyn, og der må udvises den største forsigtighed med åben ild og lys ombord.

§ 7.

SKÆRINGSPUNKT FOR PRÆMIE

Præmie betales fra indmeldelsesdatoen. Ved udmeldelse af skibe betales præmie indtil udmeldelsesdatoen. Ved totalforlis betales præmie for hele regnskabsåret.

§ 8.

UNDLADELSE AF RETTIDIG PRÆMIEBETALING M.M.

1.

Når præmie eller andre ydelser udebliver over den for betaling fastsatte betalingsfrist, erlægger den forsikrede for sådan undladelse af rettidig betaling en strafrente på 1% pr. måned af det til betaling forfaldne beløb.

2. Opsigelse p.g.a. præmierestance.

Betales præmien ikke rettidigt, kan foreningen opsige forsikringsaftalen med 14 dages varsel, jfr. Forsikringsaftalelovens § 13).

3.

For andel i foreningens risiko hæfter den forsikrede altid til det forsikringsårs udløb, indenfor hvilket policen ophører, hvorefter den endelige afregning sker i henhold til bestemmelserne i vedtægternes § 13 stk. 1.

4.

Havarigæld til foreningen betales senest 6 måneder efter havariets opgørelse, og der svares 5% rente p.a., efter at opgørelsen er sendt til forsikringstageren. Hvis beløbet ikke indgår, gælder tilsvarende bestemmelse som nævnt i stk. 3.

§ 9.

ANMELDELSE AF HAVARIER

1.

Når en forsikringsbegivenhed er indtruffet eller kan befrygtes at være umiddelbart forestående, skal den forsikrede uden unødigt ophold give foreningen meddelelse derom. Der skal desuden hurtigst muligt fremsendes en skriftlig rapport, der beskriver hændelsesforløbet nøjagtigt. Bestyrelsen er berettiget til at kræve sig skibets journal forelagt.

2.

Foreningen skal sikre besigtelse i tilfælde af havari, når det skønnes påkrævet.

3.

Skibsføreren er efter gældende sølov, som han nøje må iagttage ved indtrædende uheld, pligtig at aflægge lovformelig søforklaring. Ligeledes er skibsføreren pligtig at fremskaffe havaribond for ladningen. Til søforklaringer og besigtigelser skal foreningen så vidt muligt varsles. Omkostninger ved søforklaring erstattes i havariudgifterne.

4.

Foreningen har ret til, foruden at have erholdt afskrift af søforklaringen, at fore-lægge vedkommende skadelidte skibsfører skriftlige spørgsmål til besvarelse. Søforklaringen tillige med besvarelserne på de mulig stillede spørgsmål lægges til grund for at få erstatning.

5.

Når den forsikrede kræver en indtruffen skade erstattet af foreningen, må han godtgøre, at den omfattes af forsikringen, og føre bevis for dens størrelse.

6.

I alle vigtige tilfælde, f.eks. ved havarier, er direktøren, når tid dertil gives, pligtig til at forhandle med bestyrelsesmedlemmer, og han skal så vidt muligt gøre be-styrelsesmedlemmerne bekendt dermed, når der er sager af vigtighed at forhandle.

7.

Havariopgørelser udfærdiges af direktøren og godkendes af bestyrelsens formand eller et af foreningens øvrige bestyrelsesmedlemmer.

8.

De forretninger, som direktøren har været nødsaget til eller fundet rigtigst i foreningens interesse at afslutte med ladningsassurandører, bjergere eller andre interesserede, ligesom også de besigtigelser og bestemmelser, der på strandings-stedet eller havaristedet bliver taget af direktøren og eventuel et eller flere

bestyrelsesmedlemmer, står i kraft uden godkendelse.

9.

Bestyrelsen skal efter bedste skøn foretage reguleringer i skibenes og motorernes taksationssum.

10. Påbud til skibsføreren

Førerens opmærksomhed henledes på:

a. At det i de fleste tilfælde, i hvilke hjælp fra bjergningsselskab antages,

må anses for at være i foreningens og rederens interesse at søge at få

bjergelønnens størrelse henvist til afgørelse ved privat overenskomst mel-

lem bjergningsselskabet og foreningen, voldgift eller retten.

b. Når skibet er bragt udenfor fare, må føreren ikke underskrive på kon-

trakt eller lignende for ham ydet assistance, ligesom han i sådant tilfælde

heller ikke må udlevere ladning eller dele deraf uden at sikre sig, at ski-

bets søpanteret i ladningen bliver afløst af en betryggende garanti for,

at ladningens bidrag til havariet vil blive betalt.

c. Særlig må skibsførerens opmærksomhed henledes på sølovens kap 6., der

omhandler førerens ansvar.

d. Når føreren skal udfærdige en rejsebeskrivelse, så må han søge at oplyse

alt vedrørende skibet, rejsen og den tilstødte hændelse.

§ 10.

ERSTATNING FOR TOTALTAB

1. Den forsikrede har ret til erstatning for totaltab, når:

a. Skibet er gået helt til grunde.

b. Skibet er sunket, strandet eller på anden måde forulykket og ikke kan bjerges.

c. Skibet på grund af skade derpå, der omfattes af forsikringen, ikke kan repare-

res, hverken på stedet eller ved flytning til andet sted.

d. Skibet på anden måde er unddraget den forsikrede, uden at der er udsigt til, at

han vil få den tilbage.

2. Skibet kan ikke bjerges for rimelig bekostning.

Er skibet sunket, strandet eller på anden måde forulykket, og det må antages, at det ikke for rimelig bekostning kan bjerges, har den forsikrede ret til erstatning som for totaltab.

3. Skibet ikke bjerget inden 3 måneder.

Hvis foreningen uden unødigt ophold erklærer at ville forsøge at bjerge skibet på egen risiko og iværksætter sådant forsøg, gælder bestemmelsen i 1. stk. dog kun,

dersom skibet efter 3 måneders forløb ikke er bjerget, eller bjergningen forinden er opgivet. Indtil afgørelsen er truffet, kommer vedtægternes § 1 stk. 7 i anvendelse.

4. Forsikrede deltager ikke i overskydende beløb.

Overstiger omkostninger ved en af foreningen i henhold til stk. 3 foretagen bjerg-ning værdien fra det bjergede skib med fradrag af dets værdi på ulykkesstedet, medfører den omstændighed, at underforsikring foreligger, ikke, at den forsikrede deltager i det overskydende beløb.

5. Bortblevet skib.

Har der manglet efterretning om skibet i tre gange så lang tid, som gennemsnitlig medgår til dets rejse fra sted til sted, fra hvilket sidste efterretning om skibet haves, til det nærmest følgende bestemmelsessted, dog mindst i tre måneder, har den forsikrede ret til erstatning som for totaltab.

Det samme gælder, når skibet er gået til søs på ubestemt tid, og der har manglet efterretning om det i tre måneder fra det tidspunkt, til hvilket det senest kunne ventes tilbage.

6. Forladt skib.

Er skibet blevet forladt af besætningen i åben sø og ikke inden tre måneder derefter kommet i den forsikredes rådighed, har den forsikrede ret til erstatning som for totaltab.

7. Havari grosse i forbindelse med tab af skib.

At tab af skibet helt eller delvist kan fordres godtgjort som havari grosse, udelukker ikke den forsikrede fra at kræve erstatning for totaltab eller som for totaltab.

Foreningen indtræder i det omfang, i hvilket han har betalt erstatning for skade, der beregnes som havari grosse, i den forsikredes ret til havari grosse godt-gørelsen.

§ 11.

UDBETALING AF ERSTATNING

1.

En måned efter, at totalforlis er erkendt, udbetales erstatning (se dog vedtægternes § 3).

2. Modregningsret.

Har foreningen udlagt havariforskud til et større havari og derved fået et tilgodehavende hos vedkommende skadelidte, så udbetales der ikke medlemmet nogen direkte godtgørelse for senere havarier, men sådan godtgørelse krediteres ham som afdrag på gælden. Med havarigæld til foreningen forholdes som anført i § 8 stk. 5.

§ 12.

ERSTATNING AF UDGIFTER TIL DAGPENGE

Såfremt mandskab, skibsfører eller reder, når denne samtidig er skibsfører, bliver syge og skal have udbetalt sygehyre efter sømandsloven, d.v.s. grundhyre, dyrtids- samt evtl. alders og anciennitetstillæg, erstatter foreningen det beløb, som rederiet er pligtig at udrede i dagpenge til en syg søfarende i sygdomsperioden med fradrag for refusion fra Søfartsstyrelse m.v. dog maksimalt 50.000 kr.

Foreningen kræver en skriftlig erklæring fra skibsføreren, og i sygdomstilfælde udover 3 dage en lægeerklæring. Udgiften til lægeerklæringen afholdes af foreningen.

§ 13.

ERSTATNING FOR TAB OG SKADE

1.

Foreningen yder erstatning til tab og skade, der hidrører fra sø, storm og uvejr, stranding, støden på grund, skibbrud, kæntring, påsejling, pådrivning samt ild og andre hændelser, for så vidt ingen særlige undtagelser er gjort i disse forsikrings-betingelser.

2. Undtagen risiko.

a. Forsikredes forårsagelse

De tab, der forårsages ved førerens overtrædelse af de i eget eller fremmed

land gældende love eller sikkerhedsforskrifter.

b. Erstatning til trediemand

Erstatning som følge af tab af menneskeliv eller skade på person, på ski-

bets egen ladning eller genstande, der befinder sig ombord.

c. Erstatning, som den forsikrede må betale til tidsbefragter eller andre, hvis

interesse er knyttet til skibet, eller erstatning, som den forsikrede alene i-

følge aftale med bugserselskab, værft eller ligende er pligtig at betale,

med mindre sådan aftale må anses for sædvanlig.

d. Tyveri

Tyveri af enkelte dele af skibet samt inventargenstande, ligesom forenin-

gen ikke er ansvarlig for følgerne deraf.

Foreningen erstatter dog tyveri på navigationsinstrumenter, idet alle nau-

tiske dele dog skal opbevares i aflåset rum, ligesom hærværk i forbin-

delse hermed erstattes.

e. Bundhavari uden støden.

Skade, der består i, at fartøj springer læk eller får bundhavari uden

grundberøring.

f. Ikke anmeldte førere.

Skade, der rammer et fartøj, hvis førerforhold ikke er berettiget efter regler-

ne i § 2.

g. Slid, alder, råd etc.

Skade, der bevisligt skyldes alder, råd, slid, rust, tæring, almindelig brug

eller anden lignende årsag.

h. Usødygtighed m.m.

Skade, der skyldes, at fartøjet ved afgangen fra sidste havn ikke var i sødyg-

tig stand eller tilbørligt udrustet eller bemandet, med mindre det må antages,

at hverken den forsikrede eller skibets fører har vidst eller burde indse dette.

i. Midlertidig reparation

Omkostninger ved midlertidig reparation, der er forårsaget ved unødven-

dig udsættelse af reparation.

j. Undladelse af bundbesigtelse ved grundstødning.

Skade, der skyldes en grundstødning, når skibet med forsikredes viden og

vilje, men uden foreningens samtykke, sejler videre, uden at bunden, så

snart dette kan ske, bliver undersøgt og mulig skade udbedret.

Handler forsikrede imod denne bestemmelse, anses retten til senere at

kræve erstatning for uheldet frafaldet. Dog erstatter foreningen udgiften

til ophaling af skib for at konstatere en eventuel skade efter grundstødning.

k. Fjernelse eller bortsprængning af vrag.

3. Krig.

Forsikringen omfatter ikke krigsfare, ej heller skade som følge af oprør eller af sådanne borgerlige uroligheder, hvorunder krigsvåben anvendes.

Forsikringen omfatter derimod skade bevirket ved sådanne torpedoer eller miner, der

a. ikke er udskudt eller udlagt i anledning af krig eller truende krig, eller som

b. hidrører fra en afsluttet krig, når skaden er indtruffet, efter at det pågældende

farvand anses for renset for hindringer af nævnte art. Hvor ordet krig er an-

vendt i andet stykke, omfatter det i denne forbindelse tillige oprør og sådan-

ne uroligheder som nævnt i første stykke.

4. Farlige ladninger.

Foreningens erstatningspligt kan reduceres overfor de følger, der kan opstå ved at indtage farlige ladninger, som er opført i fortegnelsen over farlige stoffer nævnt i "International Maritime Dangerous Goods Code" med gældende tillæg.

Selvrisikoen andrager yderligere 10% for såvel partikulær skade som ved totalforlis, med mindre foreningens ledelse har truffet anden bestemmelse. Herom tilkommer det forsikrede at søge underretning hos foreningen, forinden en farlig ladning indtages.

§ 14.

ERSTATNINGSOPGØRELSE AF TOTALFORLIS

Ved totalforlis erstattes forsikringssummen. Det muligt bjergede tilfalder foreningen.

En lovlig foretagen kondemnation er kun bindende for foreningen, når skibets værdi i beskadiget stand i forbindelse med istandsættelsesomkostningerne for den på rejsen lidte skade overstiger kaskotaksten.

§ 15.

OPGØRELSE AF HAVARI

1.

Alt henhørende til almindeligt havari (grosse havari) erstattes det, der efter almindelige havariregler kan falde på skibet, med fradrag for selvrisiko.

2.

Kost- og månedspenge fradrager foreningen skibets havarigæld.

3. Opofrelse

Til almindeligt havari henregnes ethvert frivilligt offer og de ekstraordinære udgifter, der gøres for at frelse ladning og skib med tilbehør, og som bevises at være gjort med gyldig grund, f.eks.

a. Ladning, som kastes overbord eller beskadiges ved at lette skibet, efter at det

er kommet på grund, eller for at forebygge anden truende fare. Sker lægtrin-

gen ved hjælp af bordinger, bliver fragten for disse at beregne.

b. Bjergeløn eller anden assistance for at bringe skibet af grund eller ud af anden

faretruende stilling.

c. Al skade, der tilføjes skib eller tilbehør, såsom at frastikke anker og kæde, be-

skadigelse af båd eller tab af samme ved at sættes overbord, eller andet be-

skadiges, eller der bortkappes, hvad der er til hinder, dog under forudsætning

af, at sådant udføres for at forebygge større ulykke eller for at frelse skibet

eller skib og ladning.

4. Is

a. Skade opstået under uforudsete isvanskeligheder, pludselig isgang og lignende

alvorlige uforudsete omstændigheder bliver i almindelighed at erstatte fuldt

ud efter foreningens bestemmelser.

b. Skade, herunder skrueskade, der påføres skibet ved sejlads gennem is eller ved

sejlads ud fra istillagte havne under forhold, hvor en fornuftig skipper må

kunne antage, at sejladsen kan gennemføres, erstattes efter § 17, og forenin-

gen erstatter 70% af restbeløbet, med mindre andet er aftalt.

c. Skader, der kunne have været afværget ved at have skibet beklædt, som det i

almindelighed bruges, er foreningen uvedkommende.

Herfra dog undtaget hændelser, der kommer ind under stk. a.

5. Påsejling

a. For den skade, der fremkommer ved påsejling, betaler foreningen erstatning

efter § 17. Får det i foreningen forsikrede skib skade, da erstattes denne

også efter § 17, dog efter at der er fradraget den erstatning, der måtte til-

falde skibet fra den anden part.

b. Skade forvoldt af trediemand. Regres mod trediemand

I tilfælde, hvor foreningen har pligt til at yde erstatning til den forsikrede for

indtruffen skade, men hvor denne samtidig antages at have ret til at kræve

erstatning hos trediemand, er den forsikrede på anfordring pligtig at give for-

eningen fuldmagt til i hans navn at søge erstatningskravet mod trediemand

gennemført.

For så vidt den forsikrede selv vil forfølge sit erstatningskrav mod tredie-

mand (f.eks. selvrisiko, næringstab eller redskaber), må sagsomkostningerne

fordeles pro rata, for så vidt der mellem den forsikrede og foreningen opnås

enighed om fremsættelse under eet af det samlede erstatningskrav mod tre-

diemand.

Såfremt den del af erstatningskravet, der vedrører foreningen, indbringer en

skadeserstatning, der overstiger den af foreningen udbetalte erstatning med

tillæg af omkostninger, har den forsikrede ret til sådant overskud.

c. Forsikredes pligt

Dersom den forsikrede har undladt, til sikring af erstatningskravet, rettidigt

at tage behørigt skridt mod skadevolderen, bærer han selv ansvaret for føl-

gerne.

6. Erstatning for havari forårsaget ved udført bjergningsarbejde

Foretages der bjergning af et skib, som ikke er udrustet til at drive erhvervs-

mæssig bjergning, og dette skib får skade ved bjergningen, så erstattes ska-

den kun, for så vidt denne ikke anses godtgjort gennem bjergeløn.

Gælder bjergningen et i foreningen forsikret skib, har bestyrelsen ret til at

bevilge fuld erstatning.


7. Forsikredes forårsagelse af skaden

Forsætlig eller uagtsom fremkaldelse af forsikringsbegivenheden:

a. Fremkalder den sikrede forsætlig forsikringsbegivenheden, har han ikke
noget krav mod foreningen ellers dennes fond.

b. Har han fremkaldt forsikringsbegivenheden ved en uagtsomhed, der under

de foreliggende omstændigheder må betegnes som grov, skal det under
hensyn til skyldgraden og omstændighederne iøvrigt afgøres, om erstat-
ning skal ydes og i bekræftende fald med hvilket beløb.

c. Har den forsikrede forårsaget forsikringsbegivenheden under selvforskyldt

beruselse, vil udbetaling af hel eller delvis erstatning kun finde sted efter
bestyrelsens enstemmige beslutning herom. Opnås ikke enstemmighed, af-
gøres spørgsmålet af generalforsamlingen.


d. Foreningen kan afkorte indtil 5% i den policemæssige opgjorte erstatning,

hvis forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved en uagtsomhed, der ikke

kan betegnes som grov.


§ 16.


1. Erstatning for partikulære skader

Partikulær skade erstattes efter § 17

§ 17.

1. Selvrisiko

Ved partikulært havari udgør selvrisikoen det til enhver tid aftalte beløb.

2. Grundlag for erstatningsberegningen

Til grund for erstatningsberegningen lægges de virkelige reparationsomkost-

ninger. Overstiger disse taksationsbeløbet, lægges dog dette til grund.

3. Undladelse af besigtigelse

Er fornøden besigtigelse ikke afholdt, og kan dette lægges den forsikrede til

last, erstattes reparationsomkostningerne kun i det omfang, i hvilket det

godtgøres, at de er rimelige.

4. Erstatning efter skøn

a. Lader den forsikrede ved fornyelse anvende et ringere materiale eller en

ringere konstruktion end forud benyttet, eller opgiver han endeligt at lade

en beskadiget del reparere eller forny, afgøres det efter skøn, hvorvidt

besparelsen herved skal erstattes.

b. Reparationsregninger skal så vidt muligt forelægges foreningen eller den-

nes repræsentant, forinden de godkendes af den forsikrede.

c. Ville en fuldstændig udbedring af skaden medføre urimelige omkostnin-

ger, og kan skibet ved en mindre omfattende reparation bringes i fuldt sø-

dygtig stand og, hvis det er klassificeret, beholde sin klasse, erstatter fore-

ningen kun omkostningerne ved en sådan reparation med tillæg af rimelig

erstatning for værdiforringelse, som skibet lider ved ikke at blive sat i

samme stand som før.

7. Gratiale til skibsfører

Når det skønnes, at skibsføreren har handlet i foreningens interesse og spa-

ret foreningen for betydelig udgift, kan bestyrelsen bevilge ham et gratiale.

8. Bjergning af tomt skib

Når et tomt skib er strandet og skal have hjælp for at komme flot, og når

ingen ladning deltager i udgifterne, beregnes det som partikulær skade

og erstattes efter § 17.

9. Udsættelse af reparation

Udsætter den forsikrede uden foreningens samtykke reparation af skade

på skibet, erstattes ikke forøgelsen af sådan skade, der følger af udsættel-

sen. Er skibet på rejse, og det må antages, at det er sødygtig, og at udsæt-

telsen iøvrigt er forsvarlig, erstattes dog forøgelse af skade som nævnt,

der opstår under fortsættelse af rejsen.

10.Midlertidig reparation, nødvendig

Foreningen erstatter omkostninger ved midlertidig reparation, der er nød-

vendig, fordi endelig reparation ikke kan eller ikke med rimelighed

kan udføres på det sted, hvor skibet befinder sig.

I andre tilfælde erstattes omkostninger ved midlertidig reparation kun, for

så vidt herved andre omkostninger spares for foreningen.


11.Overtid

Lader den forsikrede reparationen udføre helt eller delvist i overtid, er-

stattes herved foranledigede omkostninger kun, for så vidt andre omkost-

ninger spares for foreningen ved reparationens fremskyndelse

§ 18.

GODTGØRELSE AF HAVARIUDGIFTER

1.

Ved havari godtgøres af foreningen udgifter til besigtigelsessalær, bjergeløn o.lign., når det skønnes at have været nødvendigt og formålstjenligt.


2.

Kun når ladningen deltager i havariet godtgøres kost- og månedspenge, men ikke ved partikulært havari.

§ 19.

MAKSIMUM ERSTATNING FOR PARTIKULÆRT HAVARI

Erstatning for et enkelt havari kan ikke overstige erstatning for total skade, med-mindre udgifter til skibets eventuelle frelse eller forsikringssummens inddrivelse hos trediemand eller lignende tilfælde er afholdte med bestyrelsens samtykke. Skulle skibet senere forgå, bortfalder derved ikke foreningens forpligtelser til at erstatte et forudgående omend ej endnu opgjort havari.

§ 20.

ERSTATNING I.H.T. DISPACHE

Er ved havari de lovlige former iagttaget, og retsgyldig dispache således udfær-diget, lægges denne til grund for beregning af godtgørelsen.

§ 21.

FORSIKREDES PLIGTER VED HAVARI GROSSE

Med kostbar ladning, især stykgods, hvilket ofte overstiger skibets og motorens værdi og kan være forsikret på flere steder, bør føreren iagttage alle ved havari hidtil fulgte regler og anbefales derfor i sådanne tilfælde ej at forbigå de brugelige, omend bekostlige formaliteter, dog med stadig hensyn til foreningens interesse. Foreningen er berettiget til at forlange regnskab af skibsføreren, såvel som forklaring af mandskabet når som helst.

§ 22.

ANVENDELSE AF LODS


Lider skibet skade på et farvand, hvor lods i almindelighed bruges, og hvor skibsføreren ikke ved længere erfaring kan have erhvervet sig tilstrækkelig kendskab til farvandet - kommer § 15, stk. 7 b i anvendelse - hvis lods ikke har været ombord.

§ 23.


ERSTATNINGSOPGØRELSE FOR MASKINSKADER

1.

Alle partikulære skader på motoren opgøres med en aftalt selvrisiko.

2. Undtagen risiko

Der ydes erstatning til alle indtrufne motorhavarier, dog med undtagelse af frost-

sprængninger eller skader opstået på grund af mangelfuld eller svigtende afkøling eller smøring. Ej heller erstattes skader, der er opstået på grund af almindelig slidtage.

3. Skruehavari

Hvis et skib mister et skrueblad, erstattes et nyt sæt, såfremt det er nødvendigt. Ved opgørelsen medregnes, foruden udgifterne til anskaffelse af nødvendige reservedele, eller hvis muligt, reparation af disse, også udgifterne til af- og på-montering samt for nødvendig adkomstarbejde.

Havari på skrue, skrueaksel og stævnrør erstattes som almindelig partikulær skade.

I omkostninger ved at rette, svejse eller afpudse skruen, når denne før skadens indtræden var i god stand, afdrages intet.


§ 24.

UNDTAGEN RISIKO

Skader, for hvilke andre bærer risikoen, erstattes ikke af foreningen, og den forsikrede taber ethvert krav på foreningen, når den forsikrede med forsæt, ved direkte eller indirekte medvirken, har forårsaget skaden, eller er fundet skyldig i svig samt utilbørlig ligegyldighed eller grov uagtsomhed (se § 15 stk. 7).

Godkendt på generalforsamlingen, den 4. marts 2013